Slider med okse (©DR)

Slider med okse

Hvis du synes små burgere er en dejlig spise, kan du kaste dig ud i denne nemme opskrift, som blandt andet byder på oksebøffer med en spændende hjemmelavet krydderiblanding.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Bøffer

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 smule salt
  • 1 sjat koldpresset jomfruolivenolie
  • 1 smule hjemmelavet krydderiblandig

Fyld

  • 1 smule revet peberrod
  • 1 stk. løg
  • 1 spsk. honningsennep
  • 8-10 skiver syltede agurker
  • 4-6 skiver cheddar
  • 1 smule friseesalat

Krydderiblanding

  • 1 stk. persisk lemon
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 smule kardemomme
  • 1 smule citrongræs
  • 1 knivspids palmesukker

Fremgangsmåde

Lav krydderiblanding: 

  1. Bland revet skal af den persiske lemon med finthakket hvidløg, kardemomme, finthakket citrongræs og palmesukker. Krydderiblandingen kan også laves af revet citronskal, finthakket citrongræs og en anelse sukker. 


Lav bøffer:

  1. Bland kødet godt sammen med salt og krydderier og form dem til små bøffer som du steger i olie på en pande ved middelvarme, eller på grillen.


  1. Kom kødet i en burgerbolle sammen med fyldet.