Klassiskeog lune frikadeller er er der ikke meget der slår på et frokostbord. (©DR)

Små frikadeller med surt

Brødrene Prices klassiske små og lune frikadeller, som vi alle elsker dem til en god frokost eller til julebordet. Server på godt rugbrød med smør og naturligvis lidt surt efter ønske.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Ingredienser

  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 1 stort løg
  • 2 æg
  • 3 dl rasp
  • ca. 3 dl sødmælk
  • 8-10 g salt
  • ca. 1 tsk. revet muskatnød
    (kan udelade)
  • ca. 1 tsk. stødt allehånde
    (kan udelades)
  • friskkværnet, sort peber
  • smør og olie til stegning

Fremgangsmåde

Kom kødet i røreskålen sammen med saltet og rør til det bliver sejt. Riv løget og rør det i farsen. Tilsæt derpå rasp og æg og kør igen til alt er blandet sammen. Tilsæt endelig mælk, mens der køres, til farsen har den rette konsistens. Den må hverken være for fast eller for lind. Smag til med revet muskatnød og stødt allehånde. Kan man ikke lide nogen af delene, kan de blot udelades. Lad dejen samle sig i køleskabet i mindst en time. 

Form frikadellerne med en ske og steg dem, ved ikke alt for høj varme, i smør tilsat lidt neutral olie. Hvis man skal lave rigtig mange frikadeller, kan det være en god ide, at forme dem alle og lægge dem på et skærebræt. Så kan de komme på panden nogenlunde samtidigt. Man kan også vælge at brune dem på panden og stege dem færdige i ovnen.Hvor mørke man vil have sine frikadeller er en smagssag, men hvis de får for meget stegeskorpe, kan de godt virke lidt hårde, når man spiser dem.

På julebordet serveres frikadellerne med rugbrød med smør og naturligvis surt efter ønske.