Disse små pæretærter med abrikosgele bringer glæde til ethvert dessertbord (©DR)

Små pæretærter

Konditor Mette Blomsterberg lavede i programmet Det Søde Liv disse små pæretærter med abrikosgelé. I denne opskrift er pæretærterne serveret med vaniljecreme til. Find nogle store, velsmagende pærer for det bedste resultat.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 8 pers.

Ingredienser

Mørdej

  • 300 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 100 flormelis
  • 1 stk. æg

Syltede pærer

  • 4 stk. store pærer
  • 3 dl vand
  • 150 g sukker
  • 1/2 stk. vaniljestang
  • 15 stk. hele kardemommekapsler
  • 1/2 stk. citron

Vaniljecreme

  • 25 g sukker
  • 20 g maizena
  • 1/2 stk. polynesisk vaniljestang
    (eller 1 almindelig vaniljestang)
  • 1/4 l sødmælk
  • 2 stk. æggeblommer

Marcipansløjfer

  • 60 g ren rå marcipan
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1/2 tsk. vand
    (efter behov)

vaniljefraiche

  • 2,5 dl creme fraiche 18 pct.
  • 1/2 stk. poylnesisk vaniljestang
    (kan erstattes af 1 almindelig vaniljestang)
  • 1/2 tsk. sukker

Abrikosgele

  • 3 blade husblas
  • 4 stk. tørrede abrikoser
  • 50 g sukker
  • 1 dl vand

Fremgangsmåde

  1. Lav mørdejen:
    Mel, smør, flormelis og et æg æltes sammen med hænderne til en ensartet dej. Stil dejen koldt en halv time inden udrulning. For derefter 8 krusede linseforme, ca. 7 cm i diameter og 2 cm i højden, med tyndt udrullet mørdej. Tryk dejen godt op af kanterne, så den ikke glider ned.

  2. Lav de syltede pærer:
    Skræl pærerne og befri dem for kernehuset. Halver dem og kog dem under låg med kardemommekornene, sukker, vaniljekorn, saften fra den halve citron og den tomme vaniljestang. Stik i pærerne efter ca. 15 minutter for at mærke, om de er møre. Lad dem eventuelt koge nogle minutter endnu.

  3. Hvis pærerme skal bruges med det samme, skal de tørres med lidt køkkenrulle. Hvis de skal på køl, skal de opbevares i væden og først tørres, når de skal bruges.

  4. Lav vaniljecremen:
    Sukker, maizena og vaniljekorn blandes og piskes godt med 1 dl. af mælken. Til sidst tilsættes æggeblommerne.

  5. De resterende 4 dl sødmælk koges op i en gryde med den tomme vaniljestang. Så snart mælken koger, tilsættes de øvrige ingredienser. Koges op i 5 sekunder og hældes straks i en kold beholder. Afkøles helt. Cremen skal anvendes samme eller næste dag.

  6. Bag marcipansløjfer:
    Ælt 1 spsk. mel og marcipan sammen med hænderne. Når det er æltet godt sammen, dryppes en ganske lille smule vand i, som æltes ind i massen. Gør en bageplade med bagepapir klar. Tril ganske tynde pølser med håndroden. De skal være glatte og fine, uden aftryk fra fingrene.

  7. Fold pølserne til 6 sløjfer og afslut med en lille kugle, der forestiller knuden. Bag sløjferne ved 100 grader, til de er let gyldne og lidt tørre - ca. 20 minutter. Sløjferne skal bage på to plader lagt oven på hinanden, så de ikke får for meget kulør på bagsiden. Tag sløjferne ud af ovnen og lad dem afkøle.

  8. Lav abrikosgelé klar:
    Husblassen lægges i blød i ½ liter koldt vand i en ½ time. Kog abrikoserne, sukker og vand op i en gryde med låg i 15 minutter. Tag gryden af varmen og lad den stå 5 minutter. Vrid husblassen fri for vand og kom den op i den godt lune abrikosblanding. Sigt hele herligheden. Anvend geléen efter 15 minutter eller opvarm den let, hvis det er nødvendigt.

  9. Opbygning af kagerne:
    Den afkølede vaniljecreme fyldes i sprøjtepose og sprøjtes straks efter i formene, til de er næsten halvt fulde. Læg en halv syltet, afkølet og let aftørret pære ned i vaniljecremen.
     
  10.  Udrul noget mere mørdej tyndt og læg det over som låg. Tryk kanterne af for overflødig mørdej. Man kan sagtens samle resterne og rulle dem ud endnu en gang.

  11. Bag pæretærterne ved 190 grader, til de er gyldne- ca. 15 - 18 minutter. Når tærterne er kølet af, befries de for formen og inden servering pensles de med abrikosgele. Straks herefter påsættes de bagte marcipansløjfer.

  12. Lav vanilje fraiche:
    Vaniljestangen flækkes på den lange led, og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Vaniljekorn og 1 tsk. sukker mases sammen på bordet med en paletkniv, så vaniljekornene skilles ad. Vanilje sukker og cremefraiche røres godt sammen og serveres kold til de lune pæretærter.