Små spid m. blæksprutte
Denne ret er et forslag til en picnic ret, da alle retter ikke behøver at være kolde, der kan være nogle lækre lune ind imellem
Tilberedningstid:
2 timer, 30 min.
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
-
1 stk.
ottearmet blæksprutte
(eller 10-12 af de helt små hele bælksprutter)
- 2 l vand
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 smule frisk oregano
- 1 smule salt
- 1 smule eddike
- 1 sjat hvidvin
-
1 smule
gulerødder og porre
(hvis du har)
- 1 stk. fennikel
- 1 smule olivenolie
- 1-2 stk. rødløg
- 8-10 stk. cherry tomater
-
1 håndfuld
små grill-spyd af træ
(alt efter hvor mange du skal lave)
Marinade
- 1 håndfuld friske ingefær
- 1 håndfuld forårsløg
- 1 håndfuld thaibasilikum
- 1 smule sesamolie
- 1 smule citronsaft
- 1 smule soya
Fremgangsmåde
- Giv blæksprutten nogle tørre tæsk for at fjerne slim, og fjern også den ydre hinde, hvis den endnu sidder på. Eller bed din fiskehandler om at rense dyret for dig.
- Skær derefter armene af blæksprutten og put dem i en stor gryde med vand, hakket persille og oregano, salt, eddike og hvidvin. Har du lidt stykker af gulerod og porre, så smid dem i gryden også. Lad sprutten simre i mindst 1½ time (gerne mere) til den er helt mør.
- Skær de kogte blækspruttearme i passende stykker og vend dem i en asiatisk marinade af finthakket frisk ingefær, forårsløg og thaibasilikum, sesamolie, citronsaft og soja.
- Før spyddet kan gøres klar, blancheres mundrette stykker af fennikel i kogt vand, hvorefter de - stykke for stykke - kan spiddes sammen med de marinerede blækspruttebidder.
- Grill spiddene i 10-15 min og nyd dem i gode venners lag.