En forfriskende Smoothie på havtorn, kveller, yoghurt, lynghonning og æble. (©DR)

Smoothie på havtorn

smoothie er frisk og sød på samme tid, samtidig med at det salte fra kveller går ind og "knækker" den, så den er meget ren i sin smag.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 100 g frisk havtorn
  • 25 g frisk kveller
    (Kan udelades)
  • 0,5 l yoghurt naturel
  • 2 spsk. lynghonning
    (Kan udelades)
  • 2 stk. danske sommeræbler

Fremgangsmåde

  1. Pluk havtorn fri for stilke og blade. Skyl kveller igennem i rent vand.
  2. Skær æbler ud i ¼, frigør for kernehus og skær ud i små stykker.
  3. Kom æbler, havtorn, kveller, yoghurt og honning op i en blender. Blend det hele til en glat smouthie. Server kold i et glas. 

TIP: Hvis blenderen har svært ved at blende smoothine helt glat, kan den evt. sigtes igennem en grovmasket sigte.