Friskt og grønt ser det ud, og salaten er også fyldt med proteiner og energi. (©DR)

Snittebønner med spinat og persille

Anne Hjernøe lavede denne nemme salat med snittebønner i programmet 'Anne og Anders på sommerferie'. Salaten er et lækkert og proteinrigt tilbehør eller hovedret. Masser af bønner og spinat gør den frisk og sund.

Tilberedningstid: 1 dag, 6 timer Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

Snittebønner med spinat og persille

  • 1 sjat koldpresset olivenolie
  • 1 stk. løg
  • 500 g snittede bønner
  • 1 håndfuld spinatblade
  • 2-3 spsk. paprikapasta
  • 1 knivspids salt
  • 0,75 dl persille

Fremgangsmåde

  1. Kom en slat olie i en gryde og steg det finthakkede løg til det er glasklart i konsistensen. 
  2. Nip bønnerne og skær dem i mundrette stykker, kom dem ned til løgene og steg dem med i 3-4 minutter. 
  3. Tilsæt derefter en stor håndfuld spinat, samt paprikapastaen. 
  4. Rør pastaen godt ud i bønnerne og spinaten, smag til med lidt salt og servér bønnerne med et godt drys persille. 
  5. Bønnerne smager skønt til stegt frisk, eller grillet kød, gerne sammen med en god salat. 
Snittebønner 
  1. Snittebønner er de store, flade, lange, grønne bønner, som du kan være heldig at købe i løbet af sommeren. De spises med bælg, som de normale grønne bønner og kan også erstattes af disse, hvis ikke du kan købe dem der hvor du bor. 
  2. Snittebønner købes som oftest hos grønthandleren eller på markedet, og engang i mellem i et supermarked. De skal, som alle bønner, koges eller steges et par minutter før de spises, men er skønne både varme og kolde, også i salater. 

Paprikapasta

  1. Paprikapasta bruger man i store mængder i Tyrkiet. Du kan evt. lave det selv ved at grille røde peberfrugter, aubergine, løg og hvidløg og blende det sammen med en slat olivenolie, lidt salt og lidt paprika. 
  2. Du kan også købe det færdiglavet hos din tyrkiske grønthandler.