De små tærte er små kunstværker i sig selv - men de smager også skønt. (©DR)

Solbærtærter med lakridskaramel

Sød lakridskaramel møder syrlig solbærgelé samt knasende karamelpynt. Den her tærte er så intens, at selv den største tærtefan kan nøjes med en minitærte.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Sesam mørdej

  • 125 g hvedemel
  • 25 g mandelmel
  • 50 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 25 g sort sesam
  • 75 g koldt smør
  • ½ æg

Lakridskaramel

  • 200 g sukker
  • 2 dl piskefløde
  • 80 g smør, stuetempereret
  • 2-3 spsk. rålakridspulver
  • 1 knivspids salt, fint
  • evt. lakridssirup
    (for lakkridselskere)

Solbærgelé

  • 250 g solbær, frosne
  • 1 stang vanilje
  • 1 spsk. sukker
  • 1-2 spsk. vand
  • 4 blade husblas

Karamelpynt

  • alm. sukker
  • 25 g sort sesam

Pynt

  • 100 g friske solbær
  • 25 g friske ribs

Fremgangsmåde

Sesam mørdej

  1. Forvarm ovnen på 175°C varmluft.
  2. Bland hvedemel, mandelmel, flormelis, sesam og salt i en skål.
  3. Tilsæt koldt hakket smør og brug fingrene til at findele smør i melmassen.
  4. Saml dejen hurtigt til en kugle med pisket æg.
  5. Stil på køl.

Lakridskaramel

  1. Varm sukker op i en gryde ved svag varme.
  2. Varm samtidig fløden op til kogepunktet.
  3. Når sukkeret er smeltet til en flot gylden karamel tilføjes langsomt fløden under omrøring. Afkøl.
  4. Tilføj rålakridspulver og smag til.
  5. Tilføj smør under piskning. Hæld på sprøjtepose. 

Bagning

  1. Udstik mørdejen og saml dem i 8 små tærteforme. 
  2. Afbag på 175°C i 15-­20 min.

Solbærgelé

  1. Udblød husblas 10 min. i koldt vand.
  2. Bring solbær, sukker, vand og vaniljekorn i kog. Mos bærrene med en træske.
  3. Sigt bær over i en skål og tilføj husblas.
  4. Stil på køl.

Karamelpynt

  1. Sæt en silikonemåtte på bageplade. Drys silikonemåtten med en tyndt lag sukker.
  2. Sæt bagepladen i ovnen på grilfunktion og hold øje. Lad karamellen blive gylden.
  3. Drys karamellen med sesam og afkøl. Bræk i passende stykker.

Samling

  1. Fyld minitærterne halvt op med lakridskaramel. Stil på køl. Tjek om karamellen harsat sig.
  2. Fyld minitærterne op med solbærgelé. Stil på køl.
  3. Pynt med friske bær og karamelstykker.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2018 - Afsnit 2