Server de lune og nybagte souffléer med solbærkompot til. (©DR)

Soufflé med solbær, lakrids og kakao

Lækre og lune souffléer med solbær, lakrids og kakao er en perfekt afslutning på en hyggelig aften og en god middag. Prøv her Jespers opskrift på soufflé, som han bagte i Den store Bagedyst 2017.

Tilberedningstid: 1 time, 25 min. Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

solbærsylt

  • 300 g frosne solbær
  • 75 g sukker

Soufflémasse

  • 6 stk. æg str. M
  • 180 g sukker
  • 7,5 spsk. hvedemel
  • 6 dl mælk
  • 3 spsk. kakao
  • 3 tsk. lakridsrodspulver
  • 2 stænger vanilje
  • 1,5 stk. citron
  • lidt smør til formene

Fremgangsmåde

Solbærsylt

  1. Kog solbær op med sukker, of lad det simre i 10 min. Sigt.

Soufflémasse

  1. Pisk æggeblommer og sukker luftigt, og pisk mel, lakridspulver og kakaopulver i. 
  2. Skrab vaniljekorn af stængerne, og hæld mælk og vanilje i en gryde. Kog mælken langsomt op til lige før det koger. 
  3. Pisk lidt af den varme mælk i æggemassen, og hæld æggemassen i resten af den varme mælk i gryden under piskning. Varm ved middel varme imens der piskes - når massen tykner piskes der i yderligere 1 min. Tag gryden af varmen. 
  4. Tilsæt citronsaft og solbærsylt. Sigt massen og lad den stå i 20 min. 
  5. Smør souflléformene med smør.
  6. Pisk æggehvider stive , og fold dem forsigtigt i massen. Hæld massen i formene og bag på en varm bageplade ved 180 grader i 18 min. OBS: Åben ikke ovnlågen under bagning.
  7. Drys med flormelis og server straks. 


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2017 (afsnit 7)