Soupe au pistou - fransk grøntsagssuppe (©DR)

Soupe au pistou

Soupe au pistou er en fransk bønnesuppe med masser af grøntsager. Til servering toppes suppen med pistou, der er en slags krydderurtepesto, og spises med godt brød til. Opskriften stammer fra programmet ' Spise med Price på tur', hvor brødrene var i Frankrig.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

Suppe

  • 150 g hvide bønner
  • 100 g borlottibønner
  • 100 g hestebønner
  • 100 g grønne bønner
  • 1 stk. courgette
  • 2 stk. porrer
  • 2 stk. tomater
  • 2 stængler blegselleri
  • 200 g nye gulerødder
  • 3-4 stk. nye løg
  • 250 g nye kartofler
  • 100 g pasta
    ((suppenudler))
  • 2-3 kviste timian
  • 1-2 tsk. salt
    (efter smag)
  • 1 knivspids peber
    (efter smag)

Pistou

  • 1 bundt frisk basilikum
  • 4-5 fed hvidløg
  • 125 g parmesan
  • 1,5 dl olivenolie
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

  1. Borlottibønner og hestebønner kan være lidt svære at så fat på, men tal med din grønthandler, han vil sikkert gerne tage nogen hjem. Kan det ikke lade sig gøre, så erstat dem med noget andet godt.

  2. Pistou:
    Til pistou'en plukkes basilikumbladene af og kommes i blenderen med hvidløg og parmesan. Blend mens olien tilsættes til konsistensen hverken er for tyk eller for flydende.

  3. Suppe:
    Gør derpå alle grøntsagerne i stand. Løg og porre snittes forholdsvis fint, Borlotti- og hestebønner bælges, enderne skæres af de grønne bønner og de deles i 2-3 stykker, kartofler og gulerødder skrælles og skæres i mundrette stykker, blegselleri og courgetter skæres også i mindre stykker og tomaterne hakkes groft. Man kan flå og udkerne dem hvis man synes.

  4. Hæld ca. 2 ½ l vand i en gryde og kom løg, porre, borlottibønner, hestebønner og timiankviste i. Lad det koge i ca. 20 minutter. Tilsæt resten af grøntsagerne undtagen de grønne bønner, courgette og pasta. Lad suppen koge ca. 15 minutter og tilsæt så resten. Suppen koger videre til pastaen er al dente. Smag til med salt og peber og rør et par store skefulde pistou i suppen. Server resten af pistou'en til suppen sammen med et godt landligt brød.