Spanske kødboller er en klassisk tapasret, som er nem og et sikkert hit (©DR)

Spanske kødboller til tapas

Små kødboller i tomatsauce er en klassisk ingrediens i en god gang spansk tapas. Med denne opskrift kan man nemt og hurtigt lave kødboller i tomatsauce, og de kan serveres sammen med andre småretter som tapas.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 1 stk. æg
  • 2 spsk. rasp
  • 1 dl mælk
  • 1-2 stk. fed hvidløg
  • 1 stk. chili
  • 0,5 dl frisk oregano
    (kan erstattes med 0,5 tsk. tørret)
  • 0,5 dl frisk timian
    (kan erstattes med 0,5 tsk. tørret)
  • 1 knivspids hvid peber
  • 1 tsk. salt
  • 1 stk. løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 stk. fed hvidløg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dl hvidvin
  • 1 dl bouillon
  • 1 spsk. frisk oregano
  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

  1. Hæld mælken over rasp og lad det trække i cirka 10 minutter. Rør den udblødte rasp sammen med farsen og tilsæt ægget. Rør det godt sammen og krydr farsen med presset hvidløg, finthakket chili, oregano og timian samt salt og peber.

  2. Form farsen til små kødboller som stilles i køleskabet til tomatsaucen er færdig.

  3. Hak løget fint og svits det i olivenolie sammen med et fed knust hvidløg. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre ved svag varme i 5 minutter.

  4. Læg kødbollerne i tomatsaucen og lad det koge med i 20 minutter ved lav varme.

  5. Serveres sammen med blandt andet chorizopølse i mundrette bidder som en lækker gang tapas.