Piskefløde og citronsaft udgør mormordressingen i denne ret (©DR)

Spidskålssalat med mormordressing

I programmet Danske Øer besøgte Anne Hjernøe og Anders Agger en række danske øer og lavede mad med lokale råvarer. Denne nemme opskrift på en hurtig spidskålssalat er med den gode gamle mormordressing, hvor piskefløde blandes med citornsaft, som får fløden til at tykne.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. spidskål
  • 1 stk. rødbede
    (kan udelades)
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. lys rørsukker
  • 0,25 tsk. salt
  • 2 dl krydderurter
    (efter smag)

Fremgangsmåde

  1. Kom fløde i en skål og tilsæt citronsaft og sukker. Lad det stå, til fløden begynder at tykne, rør forsigtigt. Smag til med salt og friske krydderurter.

  2. Snit spidskålen helt fint, skær rødbede i helt tynde stave.

  3. Vend spidskål og rødbede sammen med dressingen.