Spinatbagels med spinat og bacontopping (©DR)

Spinatbagels

Pøv Annemettes fine spinatbagels med en topping af bacon. En dejlig bagel, med en god, mildt saltet smag fra bacon.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 50 g lys sirup
  • 4-5 dl lunkent vand
  • 20 g salt
  • 850 g hvedemel
  • 150 g frisk spinat

Øvrigt

  • 2 l vand
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 stk. æg
    (til pensling)
  • 250 g bacon
    (til pynt)

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i 2 dl lunt vand. Skyl spinaten godt og vrid den for overskydende vand. Blancher den let, hvorefter du blender den fint til en grøn "grød". Køl den lidt af. Tilsæt spinat, sirup, salt og mel til gærblandningen. Hold lidt af melet tilbage og tilsæt på skift vand og mel til en glat og jævn dej opnås. Dejen skal være ret fast i det. Æltes godt igennem - ca. 5-10 min ved lav hastighed på røremaskine. 
  2. Dejen hæver i 1 time under klæde et lunt sted. 
  3. Steg bacon til det er næsten færdigstegt. Sørg for at dryppe af for ekstra fedt - tør evt. efter med køkkenrulle. Blend bacon i en minihakker, så det bliver til fint krymmel. 
  4. Form dejen i 12 ens boller og stik et hul med fingeren i midten af her. Udvid forsigtigt hullet til det er ca. 3 cm i diameter. Lad dem efterhæve ca. 15 min. 
  5. Bring 2 l vand samt sukker og salt i kog - ved medium varme. Kog dine bagels i 1 minut på hver side. Du kan koge tre af gangen. Pensel dem med æg og drys bacon krymmel over. 
  6. Bages i 20-25 min ved 220 grader varmluft - dæk evt. til med folie efter de første 10 min for at undgå, at de bliver for mørke. 
TIP: hvis du ønsker en sprødere bagel, kan du under bagningen spraye vand i ovnen med en forstøver over et par gange.