Få familien til at hjælpe med at male sjove ansigter på marengsspøgelserne. Foto: DR (©DR)

Spøgelseslagkage

Den uhyggeligt lækre lagkage består af følgende lag nedefra og op: En nøddebund, chokolademousse, en almindelig lagkagebund, pyntefløde, jordbær og marengsspøgelser. Siderne pyntes med flødeskum og chokoladeporte.

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Nøddebunden

  • 175 g sukker
  • 100 g mandler
  • 3 stk. æggehvider
  • 0,5 spsk. kartoffelmel

Den almindelige lagkagebund

  • 1 stk. æg
  • 1 tsk. vand
  • 35 g flormelis
  • 22 g mel
  • 22 g maizenamel
  • 0,5 tsk. bagepulver

Chokolademousse

  • 300 g chokolade
  • 4 spsk. flormelis
  • 4 spsk. stærk kaffe
  • 4 stk. æggeblommer
  • 0,5 l fløde

Chokoladeporte

  • 150 g chokolade

Pyntefløde

  • 0,25 l fløde
  • 1 dl creme fraiche
  • 0,5 bakke jordbær
  • 1 smule vaniljesukker
    (Dosering efter smag)
  • 1 smule sukker
    (Dosering efter smag.)

Marengsspøgelser

  • 3 stk. æggehvider
  • 1,5 dl sukker
  • 0,5 knivspids salt

Pynt på færdig kage

  • 0,5 bakke jordbær

Fremgangsmåde

Lav nøddebunden:

  1. Rist nødderne og 50 g. sukker i ovnen ved 170 grader i 15 minutter.
  2. Hæld sukkeret og nødderne i en skål, bland 1 æggehvide i og rør grøden sammen.
  3. I en anden skål blandes kartoffelmel og ½ spsk. sukker.
  4. Tilsæt 2 æggehvider til kartoffelmelet og pisk det hele stift.
  5. Tilsæt resten af sukkeret, mens du pisker.
  6. Vend blandingerne fra de to skåle sammen.
  7. Giv nøddebunden form på en bageplade og bag den i 15-17 minutter ved 170 grader.
  8. Træk bunden over på en rist, mens den stadig er på bagepapir og lad den køle.

Lav så den almindelige lagkagebund:

  1. Pisk æg, vand og flormelis i en skål. 
  2. Bland mel, maizenamel og bagepulver i en anden skål. 
  3. Sigt melblandingen ned i den piskede masse og vend det i. 
  4. Giv lagkagebunden form og bag den ved 225 grader til den er lysebrun (ca. 8-10 minutter). 

Lav chokolademousse:

  1. Placer chokolade, flormelis og stærk kaffe over vandbad indtil massen er smeltet.
  2. Rør æggeblommerne i. 
  3. Pisk ½ liter fløde til godt 4 dl. letpisket flødeskum og vend det i resten af blandingen 

Saml din lagkage: 

  1. Du har nu din nøddebund, din chokolademousse og din almindelige lagkagebund og er klar til at samle det nederste af din lagkage. 
  2. Læg nøddebunden nederst med chokolademoussen ovenpå og den almindelige lagkagebund øverst. 
  3. Pisk ¼ liter fløde til flødeskum og smør kagen ind i et let lag flødeskum. Gem det overskydende flødeskum til at lave pyntefløde med. 

Lav chokoladeportene: 

  1. Smelt 100 g. (2/3) chokolade over vandbad. 
  2.  Hak de sidste 50 g. (1/3) chokolade groft og tilsæt det til den smeltede chokolade så det bliver opløst. 
  3. Beklæd en del af bordpladen med 7 glatte underlag (for eksempel en platiklomme) og hæld den smeltede chokolade ud på hver sit underlag. Brug en paletkniv til at forme chokoladen som 7 lige store porte. 
  4. Når chokoladen er størknet kan du evt. pynte den ved at tegne mønstre på med smeltet hvid chokolade. 
  5. Brug chokoladeportene til at beklæde lagkagens sider med. 

Lav marengsspøgelserne til toppen:

  1. Pisk 3 æggehvider til skum. 
  2. Tilsæt 1½ dl. sukker og ½ knivsspids salt og pisk det til en skinnende masse. 
  3. Put massen i en sprøjtepose og beklæd en bageplade med bagepapir. 
  4. Form 30-40 små spøgelser på bagepladen med sprøjteposen - husk også at lave små arme. 
  5. Bag spøgelserne i ca. en time ved 125 grader til de er meget let lyse (tiden afhænger af spøgelsernes størrelse). 
  6. Smelt xxx gram chokolade over vandbad og tegn ansigter med chokoladen på de færdige og afkølede spøgelser. 

Pynt til sidst den færdige kage: 

  1. Rens jordbærerne og skær dem i halve. 
  2. Læg jordbærerne oven på pyntefløden øverst på lagkagen. 
  3. Pynt med de færdige marengsspøgelser øverst på kagen. 





Opskriften findes i samlingen

Opskrifter fra 'Den store bagedyst 2012'

Flere opskrifter fra samlinger

Stefan Rodbjerg JacobsenBrownies med lime 1 time
Merete HessKnasende kanelsnegle 1 time
Stefan Rodbjerg JacobsenCitron- og birkescupcakes 2 timer
ana Frolov ChristensenBanancupcakes 2 timer
Kristian JustesenBedstemor med slag i-cupcakes 2 timer
Ditte MolinGulerodscupcakes 2 timer
Ditte MolinChokoladecupcakes uden mel 2 timer
Nana Frolov ChristensenDeath by chocolate 2 timer, 30 min.