(©DR)

Sprøde cannoli med cremet fyld

I Price Inviterer lavede James Price denne opskrift på den italienske dessert cannoli. De små sprøde kager formes som rør og fyldes med en creme af ricottaost og marcapone, og i denne opskrift forkæles de også med kandiseret frugt, valnødder og et stænk grappa. Cannoli nyes ofte som en lille eftermiddagskage, eller som en dessert.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 8 pers.

Ingredienser

Cannoli

  • 300 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • 1 tsk. kanel
  • 0,5 dl hvidvin
  • 2 spsk. honning
  • 1 stk. æg
  • 1 stk. æggehvide
  • 1 knivspids salt
  • 1 l neutral olie
    (til friture)

Fyld

  • 150 g ricotta
  • 150 g mascarpone
  • 125 g sukker
  • 100 g blandede kandiserede frugter
  • 0,5 dl valnødder
  • 2 spsk. grappa
    (kan udelades)
  • 25 g mørk chokolade
  • 2 spsk. flormelis
    (til pynt)

Fremgangsmåde

  1. Cannoli:
    Når man laver cannoli skal man bruge nogle små cylindre af metal, ca. 15 cm lange og 2 cm. i diameter. Hvis ikke man kan skaffe sådan nogen, kan små runde træstænger i samme format bruges.

  2. Bland melet med sukker og kanel, tilsæt hvidvin og honning, og siden ægget, hviden og et nip salt. Ælt dejen grundigt igennem, og lad den hvile pakket i plastfilm i køleskabet i ca. 30 minutter. Det er muligt, at der må tilsættes lidt mere mel til dejen afhængig af æggenes størrelse, for den må ikke være klistret.

  3. Fyld:
    Bland ricottaen med marscarpone, sukker, de kandiserede frugter, finthakkede valnødder og mørk chokolade og evt. grappa. Fyld det på sprøjtepose, og sæt det på køl.

  4. Dejen rulles ganske tyndt ud på et melet bord og udstikkes i cirkler med en diameter på ca.10 cm. Træk dem en lille smule ovale og rul dem omkring formene på den lange led. Man kan evt. pensle sammenføjningerne med lidt æggehvide.

  5. Derpå friteres rullerne 3-4 af gangen i varm olie, (180 grader) til de er gyldenbrune. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og træk dem af formene når de er lidt afkølede. Fortsæt til al dejen er brugt.

  6. Fyld cannoli'erne ved hjælp af sprøjteposen og servér dem drysset med flormelis. 

  • TIP:Ønsker man en lidt magrere creme, kan man erstatte mascarponen med ricottaen.