Laks er en sund og lækker spise. Men denne opskrift får laksen smag fra blandt andet sojasauce og chili, og den bliver vendt i sprøde sesamfrø. (Foto: Lotte Jahnsen ©DR)

Stegt laks med sesamfrø og sojasauce

Mild og fed laks kombineret med citronsaft, sojasauce, chili, ingefær og så knasende sesamfrø. Det er en ret, der rammer de fleste sanser, og så er det en opskrift, der er rasende nem og hurtig at lave. Server retten til hverdag eller som lækker gæstemad - måske med en hjemmelavet pesto til.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 600 g fersk laks
  • 1/2 stk. citron
  • 1 stk. frisk chili
    (Efter smag)
  • 3 spsk. sojasauce
  • 50 g sesamfrø
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg

Fremgangsmåde

  1. Snit hvidløg og chili fint og rør det op med sojasauce og citronsaft og citronskal. 
  2. Skær laksen i fire ens stykker og læg dem i blandingen, og lad dem trække fem minutter - vend dem et par gange.
  3. Varm olien op på en pande, vend laksestykkerne i sesamfrøene - undtagen på skindsiden.
  4. Læg laksen med skindsiden nedad på panden. Vend den efter ca. fire minutter og steg den fire minutter på den anden side.
  5. Til sidst steger du de to sider af laksen ca. et halvt minut på hver side, så sesamfrøene tager en smule farve. 

TIP : Server laksen med en grøn salat,  groft brød og en hjemmelavet pesto, som du kan finde opskriften på her