Stegt gederyg er en spændende og anderledes ret, som du nemt kan servere for dine gæster. (©DR)

Stegt ryg fra ged med rødder og skud af selleri

Prøv opskriften på stegt gederyg fra den seneste sæson af 'Nak og æd'.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 2 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 400 g ryg fra ged
  • 40 g smør
  • 200 g gulerødder
  • 200 g pastinak
  • 1-2 stængler blegselleri med top

Fremgangsmåde

  1. Fjern sener fra rygkødet, og krydr med salt og peber. 
  2. Smelt smørret på en pande, og brun kødet i dette.  
  3. Skræl imens gulerødder og pastinakker, og skær dem i mindre stykker.
  4. Kom dem på panden, og lad dem stege med.
  5. Tag selleri, og pluk topskuddene fra. Gem disse i koldt vand. Skræl selve stænglerne, og snit i mindre stykker.
  6. Kom selleristykkerne på panden, og krydr med salt og peber.
  7. Tag gederyggen fra panden, og lad den trække.
  8. Fortsæt med at stege rodfrugterne, så de bliver helt møre. Kom lidt frisk smør ved, og lad det smelte sammen.
  9. Skær ryggen i tynde skiver, og anret på et fad med rødder og små selleriskud på toppen.
  10. Servér.