Strachetti alla rucola af oksefilet (©DR)

Strachetti alla rucola

Strachetti alla rucola er en italiensk ret af okseinderlår, som er både nem og meget hurtig at lave, fordi kødet er skåret papirstydnt - deraf navnet 'strachetti', der betyder strimler. Kødet svitses hurtigt sammen med frisk rucola og serves straks. Prøv opskriften som en lækker forret til en god middag.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 500 g oksefilet i ganske tynde skiver
  • 3-4 håndfulde rucola
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1,25 dl tør hvidvin
  • evt. 0,5 dl oksefond
  • 3-4 spsk. olivneolie
  • 1 smule salt
  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

  1. Hvidløgene skæres i ganske tynde skiver og steges i olien, til de begynder at blive bløde, men de må endelig ikke tage farve.

  2. Tilsæt oksekødet, der vitterligt skal være i helt tynde skiver, nærmest som til carpaccio. Steg kødet hurtigt og krydr med salt og peber.

  3. Kom en håndfuld rucola på samt hvidvin og evt. fond. Lad det varme igennem, til rucolaen falder sammen. Vend hurtigt resten af rucolaen i, og server øjeblikkelig. Godt landbrød serveres til.