Kassavaen er her stuvet i kokosmælk og krydret med doro blade. (©DR)

Stuvet kassava med grønne blade

I Cameroun, Afrika var Nak & Æd på jagt efter forskelige antilopearter. Jørgen og Nikolaj skød bl.a. en kob, hvortil denne opskrift på stuvet kassava med kobhjerte blev serveret som fyldigt tilbehør. Kassava er en stivelsesholdig rodfrugt, der spises som en del af basiskosten flere steder i Afrika.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 600 g kassava
  • 200 g kobhjerte
  • 100 g tørrede doroblade
    (kan erstattes med spinat)
  • 200 ml kokosmælk

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at skære hjertekødet i mindre stykker. Steg det hårdt og krydr med salt og peber. Fjern fra varmen og læg til side. 
  2. Skræl kassava og del i mindre stykker. Kom disse i en gryde med lidt vand og kokosmælk, og lad det simre ved svag varme til kassavaen er kogt mør. 
  3. Tilsæt de tørrede doroblade, og lad dem koge med i nogle minutter. Hvis sovsen er for tyk tilsættes lidt vand. Smag til med salt og peber og server