(©DR)

Sukkerfri jordbærdrøm

Iben fik diabetes og ville derfor gerne lave en jordbærkage uden raffineret sukker, der smagte lige så godt som dem hos bageren. Da hun elsker jordbærkage, var denne den første, hun gav sig i kast med.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Bund

  • 50 g smør
  • 65 g marcipan
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1 nip flagesalt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 stk. æg
  • 1 stk. æggeblomme
  • 50 g sukrin gold
  • 1 dl mandelmel
  • 1/2 dl past. æggehvider

Vaniljecreme

  • 2 dl sødmælk
  • 20 g maizena
  • 2 stk. æggeblommer
  • 1 stk. æg
  • 2 dl fløde
  • 1 stk. vaniljepulver
  • 45 g sukrin gold
  • 1/2 dl fløde
  • 2 blade husblas

Smeltechokolade til bunden

  • 40 g callebaut
  • 1-2 bakker jordbær

Bærgele til toppen

  • 3 blade husblas
  • 1 spsk. sukrin gold
  • 1/2 dl sukkerfri saftevand
  • 1/2 dl vand

Pynt

  • Transfersheet med sommerfugle
  • 200 g mørk stevia callebautchokolade
  • 100 g hvid stevia callebautchokolade

Fremgangsmåde

Bund

  1. Smørret skal være stuetempereret og æltes sammen med marcipan, vaniljepulver, salt, æg og æggeblomme og sukrin gold.
  2. Bland bagepulveret sammen med mandelmelet og vend rundt i massen.
  3. Pisk hviderne stive og fold dem af tre omgange i dejen.
  4. Smør en springform 15-20 eller størrelse 24. Stil den i ovnen og bag i ca. 15 min. ved 180 grader. Bages til den er flot gyldenbrun på toppen og giver nogle ultra lette tryk, når du rører på oversiden af kagen.
  5. Stilles på køl, når den er færdig i ovnen.

Creme

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Kom æg, blommer, sukker, vanilje, mælk i en gryde og lad det ramme kogepunktet.
  3. Derefter hælder du maizenaen direkte ned i gryden og koger cremen op, så den lige bobler let et minuts tid. Det er vigtigt, at du pisker til og konstant, så cremen ikke brænder på. Brænder den først på, kan du starte forfra.
  4. Når den har stået og dampet lidt af i nogle minutter, hælder du den ½ dl. piskefløde ned i og rører rundt.
  5. Efter få minutter igen kan du vride husblassen fri for vand og komme den ned i gryden. Lad den stå på bordet og køle lidt af.
  6. I mens kan du piske de 2 dl. fløde. Der skal kun piskes, til der kommer fine bløde næb i. Hvis cremen er håndvarm, kan du vende flødeskummen forsigtigt rundt.
  7. Kom kagen på et fad med en kagering eller byg den op i en springform. Kom kageplast rundt om kagen.
  8. Smelt de 40 g. callebautchokolade og smør et tyndt lag af chokoladen på hele bunden. Bagefter hælder du cremen ned i og sætter på køl.
  9. Så vasker og skærer du jordbærene i fine skiver og lægger klar på et bræt.
  10. Læg 3 blade husblas i blød. Dem skal vi bruge til bærgeleen.
  11. Men først kommer vi lige de fine skiver af jordbær på kagen. Læg dem let ovenpå. Du må ikke trykke. Stil så kagen tilbage på køl, mens vi går videre med geleen.
  12. Hæld saft og vand i en lille skål.
  13. Kom de 3 blade husblas i en lillebitte gryde og spelt sammen med 1 spsk. sukrin gold-sukker sammen med 1-2 spsk af "saftevandsblandingen". Det skal bare lige smelte. Så hælder du det sammen med resten af blandingen, lader den stå nogle minutter, til du er sikker på, cremen er så fast, at geleen kan hældes over forsigtigt og igen stilles på køl.
  14. Temperer begge chokolader og lav snirkler. Du kan evt. tegne dem ud på transfersheetet til at lave sommerfugle.
  15. Når det hele har sat sig, tager vi kagen ud fra køl og pynter den fint med snirkler og sommerfugle som emmer af dansk sommer.