Superheltekage
En opskrift på en superflot kage i tre lag. Under fondanten er der champagnemousse, lagkagebunde og ribsmousse.
Tilberedningstid:
5 timer
Antal portioner:
15 pers.
Kok og program
Ingredienser
Lagkagebunde (6 bradepander)
- 18 stk. æg
- 6 spsk. koldt vand
- 600 g flormelis
- 390 g mel
- 390 g maizenamel
- 6 tsk. bagepulver
- 3 tsk. vanilje
Champagnemousse
- 4 dl champagne
- 0,5 dl hyldeblomstsaft
- 0,5 dl æblemost
- 0,9 dl fløde
- 9 blade husblas
- 200 g friske blåbær
Ribsmousse
- 6 blade husblas
- 350 g friske ribs
- 150 g rørsukker
- 6 stk. past. æggeblommer
- 7 dl piskefløde
- 1 stk. lime (skal og saft)
Smørcreme
- 450 g smør
- 850 g flormelis
- 1 stk. citron (saft)
Royal icing
- 500 g flormelis
- 2,5 stk. past. æggehvider
Fondant
- 15 stk. skumfiduser
- 2 spsk. rapsolie
- 4 spsk. vand
- 1 pakke flormelis
Fremgangsmåde
Lav lagkagebunde:
- Ovnen sættes på 225 grader.
- Pisk æg, vand og flormelis i ca. 10 minutter.
- Mel, maizenamel og bagepulver sigtes og vendes i æggeblandingen.
- Puttes i 6 bradepander med bagepapir.
- Bagetid: 7 minutter midt i ovnen til de er lidt brune.
Lav champagnemousse:
- Udblødt husblas smeltes sammen med champagne, hyldeblomstsaft og æblemost i en gryde.
- Fløden piskes næsten stiv og vendes forsigtigt i.
- Moussen hældes over din bund og friske blåbær plombes ned i moussen.
- Afkøles.
Lav ribsmousse:
- Æggeblommerne og rørsukker piskes godt sammen.
- Ribsene blendes og opvarmes med husblas til husblassen er smeltet.
- Vend blandingerne sammen.
- Fløden piskes næsten stiv og ribsblandingen vendes i.
- Moussen hældes over din bund.
- Afkøles.
Lav smørcreme:
- Pisk det sammen og voila, du har en smørcreme.
- Bruges til at opsmøre dine kager inden fondanten kommes ud over.
- Gør det gerne af to gange.
Royal icing:
- Ingredienserne piskes sammen og bruges til pynt.
Lav fondant:
- Skumfiduser, olie og vand smeltes sammen i mikroovnen af 1 minut af gangen.
- For hvert minut til alle skumfiduserne er smeltet, røres der rundt i skålen.
- Når skumfiduserne er smeltet putter du ½ pakke flormelis i blandingen, og blandingen blandes med din el-mixer med tilhørende dejkroge.
- Derefter tilsætter du lidt efter lidt mere og mere flormelis, indtil du får den rigtige konsistens. Ælt i hånden.
- FIF = Ælt blandingen til den ikke ”glider ned af dine fingre” når du holder ’dejen’ i hånden.
Samling:
- Betræk alle kagerne med fondant.
- Batman-kagen (største) nederst, Spiderman-kagen (mellem) i mellemniveau og Superman-kagen (lille) øverst. Brug et bryllupsstativ til at holde kagerne på plads.
- Batman-kagen: Betræk den største kage i hvid. Spray-mal denne og form af fondant huse + lys samt Batman-logo.
- Spiderman-kagen: Betræk kagen i rød. Dekorer med royal icing som et edderkoppespind og form af fondant Spiderman-logoet.
- Superman-kagen: Betræk kagen i lyseblå. Dekorer med Superman-logoet.