Et gigantisk stykke sushi eller en tæskelækker kage? Begge dele kan få mundvandet til at løbe hos de fleste. (©DR)

Sushikage med kokosrouladebund, appelsin og hyldeblomst

Kender du en, der bare ikke kan få nok af sushi? Og som du synes, fortjener en hammerlækker kage? Lad os præsentere: den perfekte kage til sushielskeren!

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Rouladebund

  • 50 g kokos
  • 5 æg
  • 175 g sukker
  • 50 g mel
  • 50 g kartoffelmel
  • 5 g bagepulver

Appelsinmousse

  • 5 blade husblas
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 40 g flormelis
  • 50 g syltet appelsinskal
  • 90 g cremefraiche 18%
  • 160 g flødeskum
  • Orange pastafarve
  • Rød pastafarve

Hyldeblomstmousse

  • 5 blade husblas
  • 1,5 tsk. vaniljesukker
  • 90 g flormelis
  • Saften fra en halv citron
  • 120 g hyldeblomstdrik
  • 400 g flødeskum

Pynt - sort smørcreme til "tang" på kanten

  • 2 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 250 g blødt smør
  • 100 g honning
  • 2 tsk. vaniljesukker

Pynt - fondant

  • Orange fondant (laks)
  • Rød fondant (marineret ingefær)
  • Grøn fondant (avocado)
  • Hvid fondant (ris på toppen af kagen)

Fremgangsmåde

Rouladebund:

  1. Tænd ovnen 190 g.
  2. Rist kokos på panden, så det bliver gyldent.
  3. Æg og sukker piskes grundigt i 5 min.
  4. Mel, kartoffelmel og bagepulver sies i.
  5. Det hele vendes forsigtigt sammen.
  6. Det bages i en stor bradepande i ca. 10 minutter.

Appelsin mousse:

  1. Sæt husblas i blød.
  2. Appelsinpasta, flormelis, vanilje og creme fraiche røres godt sammen.
  3. Husblas smeltes og tilsættes, og så skal der røres godt rundt.
  4. Flødeskum vendes i.
  5. Halvdelen af moussen farves orange, ca. 150 g., i sprøjtepose og på køl.
  6. Den anden halvdel farves rød, ca. 150 g., i sprøjtepose og på køl.

Hyldeblomst mousse:

  1. Sæt husblassen i blød i koldt vand.
  2. Vanilje, flormelis, citronsaft og hyldeblomstdrik blandes sammen.
  3. Husblassen smeltes og kommes i.
  4. Pisk flødeskummen og tilsæt det.
  5. Vej 150 gr af moussen til at farve grøn, derefter kommes den grønne mousse i en sprøjtepose.
  6. Der resterende mousse kommes i en anden sprøjtepose.

Smørcreme:

  1. Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftig.
  2. Tag en ny skål frem og pisk smør, honning og vaniljesukker hvidt og luftigt sammen.
  3. Vend nu æggesnapsen forsigtigt i, indtil den er glat og cremet.
  4. Farv den tangfarvet med kakaopulver og mosgrøn pastafarve.
  5. Find en sprøjtepose frem og put en opsmørings tyl i.

Sammenlægning:

  1. Rouladebunden køles ned og derefter skæres der 3 skiver på 7,5 cm i bredden.
  2. Tag nu en springform på 20 cm frem og kom kageplast i.
  3. Sæt rouladestrimlerne på højkant rundt i formen.
  4. Sprøjt nu en stribe rød mousse, derefter den grønne mousse og til sidst den orange.
  5. Kom den hvide mousse på toppen og glat det ud.
  6. Kagen sættes nu på køl i min. 30 min.
  7. Lad den stå 5 min på bordet, inden du smører den op.
  8. Smør nu kagen op med tangfarvet smørcreme.
  9. Til sidst laver du ris, laks, avocado, syltet ingefær i fondant.