Sherry giver svampene en skøn smag - dejligt tilbehør til kødretter. (©DR)

Svampe i fino og fløde

Svampe stegt i tør sherry og vendt med double cream er dejligt tilbehør til kødretter eller på ristet brød. Opskriften lavede Anne Hjernøe i DR1's sommertema, da hende og Anders Agger besøgte Skotland.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 løg
  • 12 enebær
  • 1 spsk. smør
  • koldpresset jomfruolivenolie
  • 500 g blandede svampe: portobello, champignons, kejserhatte mv.
  • 3/4 dl fino sherry
  • 2-3 dl double cream
  • flagesalt og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde

  1. Skær løgene i tern og steg dem i en blanding af smør og olie til de er glasklare i konsistensen. 
  2. Skær svampene i mundrette stykker og steg dem med, til de har smidt væden og bliver gyldne og sprøde. 
  3. Hæld fino på og steg yderligere et par minutter. 
  4. Tilsæt fløde, salt og peber, og rør det hele godt igennem. Lad svampene simre til fløden tykner og servér dem, mens de er varme.