Der er flest svampe i de danske skove fra august til oktober. Der findes apps og bøger til at genkende svampene fra hinanden, som er vigtigt, da nogle kan være giftige. (©DR)

Svampesuppe á la Thomas Herman

I efteråret kan vi finde svampe i skovbunden, og vi fylder samtidigt mere suppe i de dybe tallerkener. Den perfekte efterårsret må derfor være denne skønne, cremede svampesuppe med bacon.

Tilberedningstid: Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 600 g blandede svampe
  • Smør til stegning
  • 4 kviste timian
  • 2 tykke skiver bacon
  • 1 dl tør sherry
  • 8 dl hønsefond
    (+ lidt ekstra)
  • 2 dl piskefløde
  • Lidt sherryeddike
  • Evt. citronsaft
  • Lidt koldt smør
  • 1 spsk. creme fraiche 38%
  • Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Pil skalotteløgene og hvidløget, og hak begge dele groft. Rengør og hak svampene groft.
  2. Brus smørret op i en gryde, og tilsæt skalotteløg, hvidløg, timian og bacon. Tilsæt svampene efter nogle minutter, og sauter blandingen let i yderligere nogle minutter, til svampene smider noget saft. Lad den koge ind til det halve og tilsæt sherry.
  3. Kog sherry og svampesaft næsten væk. Tilsæt hønsefond og fløde, og kog i ca. 20 minutter, til alt er helt mørt.
  4. Fjern bacon og timiankviste, og purér suppen med en stavblender, til alt er blendet til en jævn konsistens. Hvis du ønsker suppen knap så grov, kan du passere den gennem en sigte. Er suppen for tyk, kan du spæde den op med en lille smule ekstra hønsefond.
  5. Smag suppen til med salt, peber, lidt sherryeddike og evt. lidt citronsaft. Pisk derefter en smule koldt smør og cremefraiche i suppen. I sidste øjeblik kan suppen med succes smages til med et par dråber sherry.
  6. Der ristes lidt ekstra svampe til bunden af tallerkenerne og laves brødcroutoner.