Syltede asier er fantastiske at have stående, til når vinteren kommer. (©DR)

Syltede asier

Syltede asier er lækkert surt tilbehør til mange kødretter, og helt uundværlige på julebordet. Denne opskrift, som Anne Hjernøe lavede i programmet 'Frilandshaven', er super nem og hurtig.

Asierne skal ligge på køl natten over.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 10 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Asier

  • 2 kg asier
  • 2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. atamon

Lage

  • 1 l lagereddike
  • 500-600 g rørsukker
  • 2 spsk. gule sennepskorn
  • 8 stk. stjerneanis
  • 16-20 stk. sorte peberkorn
  • 10 kviste frisk timian

Fremgangsmåde

  1. Asierne skrælles og skæres i strimler, hvorefter de drysses med salt og lægges på køl til dagen efter. 
  2. Derefter skylles de i iskoldt vand og kommes i et skoldet og evt. atamonskyllet glas.
  3. Alle ingredienserne til lagen koges, op hvorefter det hældes over asierne i glasset. 
  4. Glassene lukkes til med det samme og stilles mørkt og køligt.
  • TIP: Bruges atamon kan asierne hold i minimum ½-1 år, ellers skal de helst stå i køleskabet og spises i løbet af et par måneder.