Syltede grøntsager er perfekt tilbehør til kød som alternativ til den klassiske agurkesalat. (©DR)

Syltede grøntsager

Syltede grøntsager er nærmest ligesom en agurkesalat. Du laver en sur og sød eddikelage og kan så hælde den over præcis de grøntsager, du ønsker. Lad gerne blandingen trække en times tid inden servering. Når eddikelagen er kølet godt af, kan du også tilsætte friske krydderurter.

Tilberedningstid: 1 time, 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 2 store gulerødder
  • 1 agurk
  • 1 stort rødløg
  • 1,5 æbleeddike
  • 3/4 dl sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

  1. Skær gulerødderne i halve på langs og derefter i tynde skiver. 
  2. Flæk agurken på langs og skrab kernerne ud med en teske. Skær dem i tynde skiver. 
  3. Skær rødløget i halve, snit det fint og bland alle grøntsagerne sammen. 
  4. Kog eddiken op med sukker, salt og peber. Smag den til. Måske vil du have den lidt sødere eller mere syrlig. 
  5. Hæld den over grøntsagerne og lad den trække i minimum en times tid.
  6. Servér til lammekoteletter eller andre kødretter.