Brug vandmelonskallerne fornuftigt i stedet for at smide dem ud. (Foto: David Michael Jensen ©David Michael Jensen)

Syltet skal af vandmelon

Vil du undgå madspild og samtidig lave en lækker ingrediens, som kan pifte enhver salat op? Her får du en opskrift på syltet skal af vandmelon. I stedet for at smide vandmelonskallen ud, kan du sylte den med en masse lækre ingredienser. Opskriften er fra bogen ’Skræl er ikke skrald’ af Michael Folman Jensen og er udgivet på Muusmann' forlag.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 600 g vandmelonskal (den hvide del med grøn skræl)
  • 2,5 dl æbleeddike
  • 2 dl vand
  • 200 g sukker
  • 1 tsk. salt
  • 6 knuste kardemommekapsler
  • 1 tsk. brun sennep
  • 2 stk. stjerneanis
  • 15 hele nelliker
  • 50 g citronskræller (gerne syltede citronskræller)
  • 1 stk. hel kanelstang

Fremgangsmåde

  1. Kog alle ingredienser til lagen sammen og lad den simre i et par minutter.
  2. Tilsæt skallen skåret i mindre stykker.
  3. Når blandingen igen er i kog, tages gryden af blusset.
  4. Lad skallen trække ca. 30 minutter i lagen.
  5. Kom derefter skaller og lage i rene sylteglas. Lad glassene stå ved stuetemperatur i 1 ½ time og stil dem derefter på køl. De syltede skaller kan holde sig ca. 3 måneder på køl.

TIP: De syltede vandmelonskaller er fantastisk lækre i en salat for eksempel som erstatning for en olie-eddike-dressing. Tag evt. lidt af lagen med.