Frilandskylling der marinerer i krydret tandoori-yoghurt. (©DR)

Tandoori marineret kylling i yoghurt

I Madmagasinet lavede Adam Aamann en krydret madplan, som inspiration til at få flere krydderier i hverdagsmaden. Heri var bl.a. denne skønne opskrift på tandoori-marineret kylling i yoghurt, serveret med ris, mynteyoghurt og agurkesalat.

Start gerne med marineringen dagen før.

Tilberedningstid: 6 timer Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. frilandskylling
    (eller evt. 4 kyllingelår)
  • 2 stk. lime
  • 1-2 stk. røde chili

Tandoori-yoghurt marinade

  • 6 stk. nelliker
  • 8 stk. sorte peberkorn
  • 1 stang kanel
  • 75 g mandler
  • 5-6 stk. laurbærblade
  • 6-8 stk. kardemommekapsler
  • 1 spsk. korianderfrø
  • 1-2 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. gurkemeje
  • 2 spsk. fennikelfrø
  • 1 l sødmælksyoghurt naturel
  • 3 spsk. olie eller smør
  • 3 stk. løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 2-3 cm ingefær

Mynteyoghurt

  • 4 dl sødmælksyoghurt naturel
  • 1,5 dl friske mynteblade
  • salt og kværnet peber

Agurkesalat

  • 1,5 stk. agurk
  • 1 stk. rødløg
  • 0,5 spsk. sukker
  • 4 spsk. riseddike
  • 2 spsk. solsikkeolie
  • evt. lidt friske korianderblade
  • salt og kværnet peber

Tilbehør

  • kogte basmatiris

Fremgangsmåde

  1. Kylling:
    Skær kylling i håndterbare stykker: Lår, overlår, vinger, bryst etc. Mariner i limesaft og finthakket chili i 1 time.  
  2. Tandoori-yoghurt marinade:
    Rist alle de tørre krydderier på en tør pande. Rist mandlerne. Mal krydderier og halvdelen af mandlerne til en karry. Bland denne med yoghurten. Marinér kyllingen videre med denne blanding i min 2-3 timer - eller start forberedelserne aftenen før og lad den trække i yoghurten hele dagen.  
  3. Varm olien i dyb sautérpande. Skær løg i skiver og steg dem gyldne. Kom hvidløg - hakket fint og revet ingefær i. Steg videre et minut. 
  4. Tag kylling op af marinaden og skrab marinaden af (gem yoghurtmarinaden). Steg stykkerne på panden eller på en grill, til de får farve. Kyllingen skal tage godt med farve af stegningen. 
  5. Kom den brunede kylling i et ildfast fad, hæld yoghurtenmarinaden over igen og sæt i ovnen ved ca. 225 grader i 35-40 min., til kyllingestykkerne/lårene er færdige og overfladen er gylden. 
  6. Mynteyoghurt:
    Blend med en stavblender, yoghurten med mynte, og smag til med salt og peber. 
  7. Agurkesalat:
    Hak rødløget fint og vend det med eddike, sukker, salt, peber, olie og evt. koriander. Skær agurken i halve skiver og vend dem i løgblandingen. 
  8. Server tandoori-kyllingen med, kogte ris, mynteyoghurt og agurkesalat.