Sunde, sprøde tangchips er nemme at lave derhjemme - med dit selvfundne tang fra stranden (©DR)

Tangchips

Tang er både sundt og smager godt. Det er nemt at få fat i, da vores strande har masser af tang at byde på. Tag familien eller vennerne med på stranden og saml frisk blæretang du kan lave chips af, det smager skønt og samtidig er det sjovt for alle aldre at spise det, man kan finde i naturen.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 l blæretang
  • 3/4 dl olivenolie
  • 2 spsk. flagesalt
  • 1 spsk. røger paprika

Fremgangsmåde

  1. Saml frisk blæretang ved stranden.
  2. Skyl det rigtig godt i helt frisk vand, indtil alt sand er skyllet væk.
  3. Tør tangen i et rent viskestykke og kom det i en bradepande.
  4. Fordel olie, salt og røget paprika over og sæt bradepanden i ovnen.
  5. Bag blæretangen i ovnen ved ca. 160 grader til det er blevet helt sprødt, ca. 20-30 minutter.
  6. Spis dine tangchips som de er, let lune og evt. med en kold øl til.