På trods af navnet, så har tatarsauce ikke særligt meget med tatar at gøre. Det er blot en lækker og frisk mayonnaise-dip. (Foto: Brødrene Price ©DR)

Tatarsauce

Ingen fish and chips uden tartarsauce! Den lækre mayonnaisebaserede dressing er vildt delikat og lige til at give sig i kast med.

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

Tatarsauce

  • 200 g mayonnaise
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1,5 spsk. kapers
  • 2-3 stk. cornichoner
  • 1 spsk. løg
  • 1 spsk. purløg
  • 1 spsk. persille
  • 2-3 tsk. dijonsennep
  • salt, peber og sukker

Fremgangsmåde

  1. Rør mayonnaise og creme fraiche sammen.
  2. Hak alle ingredienser ganske fint og kom dem i mayonnaisen.
  3. Smag til med sennep, salt, peber og sukker.