Bag bagedystvinder Livs teboller (©DR)

Teboller med honning

De blødeste teboller får du i denne opskrift fra Liv fra programmet 'Den Store bagedyst'. Liv hæver bollerne i en fugtfyldt ovn, og det gør dem ekstra luftige og lækre. Gode teboller er perfekt til eftermiddagskaffen eller til fødselsdagen.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 40 g gær
  • 2,5 dl vand
  • 2 stk. æg
  • 80 g honning
  • 600 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde

  1. Vand, gær, æg og honning blandes sammen. Melet kommes ovenpå massen, og ovenpå melet kommes smøren og saltet. Det er vigtigt, at det ikke kommer ned til gæren, da salt nedbryder gærceller, og smørret indkapsler gærcellerne, så altid kom smør og salt ovenpå melet og derefter ælt.
     
  2.  Ælt nu dejen godt med dine hænder - ikke en ske eller maskine, for så har du ingen føling med dejen. Pas på med ikke at komme for meget mel i ad gangen. Dejen skal kun lige sidde sammen.
     
  3. Kom kogende vand i en foliebakke og sæt den i ovnen. Tænd ovnen på cirka 50 grader. Indeni ovnen dannes nu damp, og du skal forsøge ramme en temperatur mellem 30-45 grader. Nu har du en slags raskeskab, som er et fugtigt rum, hvor gærdejen hæver godt og ensartet.

  4. Lav de første 6 boller. De skal cirka veje 65 gram hver. Sæt dem ind i "raskeskabet". Lav nu de næste 6 boller og sæt ligeledes dem ind i dit "raskeskab". Bollerne skal hæve til de har dobbelt størrelse.

  5. Tag de første 6 boller ud og pensel med æg og vand. Hvis der fortsat er tråde i din æggemasse, kom en lille smule salt ved. Tag nu de næste ud og tænd ovnen på 200 grader og kom de første 6 boller ind. Kom et vådt viskestykke over den sidste 6 boller, så der ikke dannes en skorpe på dem.

  6. Bag bollerne ca. 10 minutter med kig på dem og se, hvornår det er gylden brune.

  7. Pensel de 6 sidste boller og kom dem ind i ovnen efterfølgende.