Teboller med kardemomme og perlesukker
En lækker og traditionel tebolle, som gør sig godt til enhver fødselsdag.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
8 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
Dej
- 35 g gær
- 300 ml vand
- 1 stk. æg
- 600 g mel
- 65 g sukker
- 7 g salt
- 50 g smør
- 1,5 tsk. kardemomme
Desuden
-
1 stk.
æg
(til pensling)
- 1 håndfuld mandelflager
- 1 håndfuld perlesukker
Fremgangsmåde
- Gæren opløses i vandet, og herefter tilsættes ægget og det hele piskes sammen.
- Mel, sukker, salt og kardemomme sigtes i, og rør til dejen bliver glat og smidig - og slipper skålen. Tager ca. 10 min.
- Tilsæt nu smørret og pisk igen, til dejen er glat og smidig - og slipper skålen.
- Stil dejen til hævning i ca. 30 min. Del bollerne i 12 lige store stykker og tril dem flotte runde. Bollerne skal nu hæve i 1 time (gerne 2 timer, hvis man har tiden til det).
- Bollerne pensles, drysses med mandelflager og bagefter perlesukker.
- De bages ved 200 grader varmluft i 10-15 min.
- Lad bollerne køle på en rist og server.