Denne ret kommer faktisk fra det vietnamesiske køkken, selvom vi kalder det en thairulle. Indholdet i rullerne kan varieres i det uendelige, men ideen er, at de skal være friske og at indholdet af kød, fisk eller skaldyr ikke må dominere. (©DR)

Thairulle version 1

I programmet 'frokost i det fri' laver brødrene Price denne vietnamesisk klassiker, thairulle med rispapir. I disse thairuller, kan du komme det fyld i du bedst kan lide, her får du brødrene Prices forslag til hvad fyldet kan være.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Fremgangsmåde

  1. Rispapirsvøb er en smule bøvlet at arbejde med, men når man har lavet et par stykker, får man efterhånden taget. Hæld lidt varmt vand i en stor tallerken og læg et stykke rispapir i ad gangen. 20-30 sekunder efter, når det er blevet blødt og føjeligt, dryppes det lidt af og lægges på et skærebræt.

  2. Lidt under midten af rispapiret lægges tynde stave af agurk, gulerødder, rød peber, bønnespirer, risnudler, der udblødt i kogende vand og afkølet, et par tigerrejer samt friske blade af koriander og thai basilikum. Pas på ikke at fylde for meget på, for så bliver de svære at rulle.

  3. Drys med lidt hakkede peanuts og dryp lidt marinade af soya, riseddike, fish sauce og sukker på. Fold siderne ind og rul dem stramt sammen. Bruger man store svøb, kan man dele rullerne så de får en flot skæreflade. Server med dip. 

Dip

  1. Hvis du kan skaffe tamarind opblødes 20 gram i 2 dl varmt vand. Pisk godt og passer det gennem en sigte. Hvis du ikke kan skaffe tamarind, kan du erstatte det med riseddike eller limesaft fortyndet med vand.

  2. Kom alle ingredienser i en lille gryde, bring det i kog og jævn det lidt med maizena. Køles af og serveres til de friske thairuller.