Thousand Island dressing passer til både til burgere, salat og ikke mindst stjerneskud. (©DR)

Thousand Island dressing

Denne skønne thousand Island dressing lavede James Price i programmet 'Price inviterer'som en del af et lækkert stjerneskud.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 stk. pasteuriseret æggeblomme
  • 3 dl vindruekerneolie
  • 1 tsk. sennep
  • 1-2 tsk. hvidvinseddike
  • 1 smule citronsaft
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 1 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. tomatpure
  • 1 tsk. engelsk sauce
  • 1 knivspids paprika
  • 1 smule tabasco
  • 1 smule cognac
    (Kan udelades)
  • 1 smule sukker

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggeblommen med sennep, salt, peber og hvidvinseddike. Tilsæt olien lidt efter lidt mens der piskes indtil konsistensen er passende tyk.  
  2. Bland creme fraiche i mayonnaisen og derpå de øvrige ingredienser. Smag til du synes at den sidder lige i skabet.

Find hele opskriften på James Prices stjerneskud her