Tom Yam Goong suppe
Længes du efter varmere himmelstrøg og andre kulturer? Måske kan denne lækre thai-suppe hjælpe lidt på det. Med tigerrejer, citrongræs, ingefær og koriander indrammer den på fornemmeste vis det asiatiske køkken.
Tilberedningstid:
30 min.
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 20 stk. tigerrejer
- 8 dl hønsebouillon
- 12 stk. markchampignon
- 8 stk. østershatte
- 4-8 stk. thai skalotteløg
- 1-2 stk. røde birds eye chilier
- 1 tsk. tom yum paste
- 2 spsk. fishsauce
- 1 spsk. ingefær
- 1 stængel citrongræs
- 3-4 stk. kaffir lime blade
-
1 spsk.
palmesukker
(Alternativt kan denne erstattes af rørsukker.)
- 1-2 stk. lime
- 1 smule frisk koriander
- 1 smule frisk thaibasilikum
Fremgangsmåde
- Gør alle ingredienserne klar i forvejen og kom dem i små skåle. Selve tilberedningen af suppen tager kun et øjeblik. Rejerne afskalles og tarmstrengen fjernes (gem skallerne). Champignonerne renses og skæres i halve eller kvarte afhængig af størrelsen. Skalotteløgene pilles og skæres i ganske fine ringe. Ingefæren skrælles og skæres i tynde skiver og derefter i helt fine strimler. Citrongræsset bankes med bagsiden af en tung kniv og skæres derpå i helt tynde skiver.
- Bring hønsefonden i kog i en gryde sammen med rejeskallerne. Lad det koge under låg i ca. 10 minutter og si så skallerne fra. Kom fonden tilbage i gryden. Rør en teskefuld chilipasta i, tilsæt champignonerne og lad dem koge i et par minutter. Kom resten af ingredienserne, undtagen rejerne, i suppen og lad den koge i et par minutter smag evt. til med mere limesaft, fishsauce og palmesukker. Kom rejerne i suppen og lad den koge til de akkurat er møre.
- Servér suppen øjeblikkeligt og drys med hakket koriander og thaibasilikum.