Tomatsuppe med croutoner er klar på rekordtid med ingredienser, som du ofte har i huset. (©DR)

Tomatsuppe med croutoner - hurtig og nem

Tomatsuppe er en fyldig suppe, som er fantastisk nem at lave. Suppen kan serverves med sprøde croutoner - ristede brødterninger. Denne opskrift er nem og hurtig, og den er lavet af ingredienser, som man ofte har i huset.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Suppe

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 dåse tomatpure
    (70 g)
  • 1/2 tsk. sukker
  • 2 dåser flåede tomater
  • 4 dl bouillon
  • 2 tsk. oregano
  • 1 tsk. salt
  • 1 knivspids peber

Croutoner

  • 4 skiver brød, rug- eller franskbrød
    (Kan erstattes af to boller eller hvad der nu er i huset)
  • 4 tsk. olivenolie
  • 1/2 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Skær løg og hvidløg i grove tern. Varm olien op i en gryde og steg løg og hvidløg – det må ikke tage farve, blot blive klart.
      
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det hele koge godt sammen i ca. 10 minutter.

Croutoner:

  1. Mens suppen koger, skærer du brødet i små tern på ca 1x1 cm. Varm olien på en pande ved høj varme. Rist terningerne gyldne - husk at vende dem ofte. Drys fint salt over til sidst.

Gør suppen færdig:

  1. Blend suppen godt igennem, så den bliver helt ensartet. Smag til med salt og peber og server den med croutonerne.  


Tip: Du kan bruge al slags brød, som du lige har i huset, til croutonerne - et par boller fra fryseren, tørt rugbrød eller franskbrød.

Du kan også servere kogt pasta (beregn ca. 50 g per person) til suppen og evt. lidt revet parmesanost.


Opskriften findes i samlingen

Veganske opskrifter