Prøv at tørre forskellige sorter og oplev forskellen i smagen. (©DR)

Tørrede tomater

Tørrede tomater er en delikat måde at gemme sommerens søde tomater på, og de er skønne i salater, bagværk og til tapas. Man kan tørre alle tomater, det tager bare ikke lige lang tid for en stor saftig bøftomat og en lille cherrytomat at tørre. Derfor skal man være opmærksom på at tage dem ud på forskellige tidspunkter, hvis man tørrer flere sorter af gangen. Camilla Plum fortæller her hvordan du bedst gør.

Tilberedningstid: Antal portioner: 0 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • solmodne tomater

Fremgangsmåde

  1. Skær tomaterne over, læg dem tæt i en bradepande og drys let med salt. Man kan også dryppe med olivenolie og krydderurter, og det bliver især fint hvis man lader være med at tørre dem helt, men laver dem såkaldt semitørre. 
  2. Tør tomaterne ved mellem 50- 80 grader og varmluft til de har den ønskede tørhed. Jo lavere varme jo mere smag af rå tomater. 
  3. Man kan spise tomaterne i alle stadier af tørring, men jo mere de tørrer, jo længere holder de. Al tørring går ud på at fjerne vand, og dermed bakterier og svampes mulighed for at formere sig i madvaren. Man skal under alle omstændigheder stoppe før de bliver sprøde - de skal være bøjelige og møre at bide i. 
  4. Opbevar de tørre tomater i en lufttæt boks et tørt og køligt sted. De holder nærmest evigt, mens de semitørrede skal spises inden for en uges tid.