En lun og lækker morgenmadstortilla er den perfekte morgenmad på en nak-og-æd-tur. (©DR)

Tortillas med creme fraiche og sprød bacon

En solid og velsmagende morgenmadstortilla med sprød bacon, syrlig creme fraiche og fed cheddarost. De lune tortillas spiste Nikolaj og Jørgen en tidlig morgen i Nak & Æd.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 8 majs-tortillas
  • 16 skiver bacon
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rødløg
  • 2 dl tomatrelish
  • creme fraiche
  • 100 g revet cheddarost

Fremgangsmåde

  1. Start med at stege bacon sprøde på en pande over bål. Læg til side.
  2. Istandgør peberfrugten og snit i strimler. Pil og skræl rødløget og snit i tynde strimler.
  3. Rist dine tortillas på begge sider, så de bliver varme.
  4. Fordel bacon på de lune tortillas, og kom rødløg og peberfugt ud over. Dryp med tomatreslish og creme fraiche. 
  5. Riv ost over, rul sammen og spis.