Flotte, italienske toscakager af lækker mørdej. (©DR)

Toscakage

Toscakage består af mørdej og mazarinmasse, som er toppet med sprødt hasselnødde-karamelfyld.

Tilberedningstid: 1 time, 10 min. Antal portioner: 10 pers.

Ingredienser

Mørdej

  • 300 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 100 g flormelis
  • 1 stk. æg

Mazarinmasse

  • 150 g ren rå marcipan
  • 100 g sukker
  • 65 g smør
  • 2 stk. æg

Hasselnøddekaramel

  • 75 g sukker
  • 25 g honning
  • 25 g fløde
  • 25 g smør
  • 75 g hasselnødder

Fremgangsmåde

Lav mørdej

  1. Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej.
  2. Dejen stilles koldt i ½ time.
  3. Den kolde mørdej udrulles relativt tyndt i en anelse yderligere mel.
  4. Udstik cirkler af den udrullede mørdej, på ca. 13 cm. i diameter.
  5. Hver cirkel lægges ned i hver linseform og dejen presses godt ud i kanterne og bunden. Tryk kanterne af for overflødig mørdej. Den resterende mørdej kan fryses til en senere lejlighed…
Mazarinmasse
  1. Ælt marcipanen og sukker sammen med hænderne på bordet. Ælt smør i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med, tilsættes ægget ligeledes lidt ad gangen. Massen kommes op i en engangssprøjtepose uden tyl.
  2. De mørdejsfoerede forme fyldes nu 2/3 op med mazarinmassen og bages ved 180 gr. til de er gyldne, ca.12 minutter. De bagte mazariner vendes straks på hovedet på et nyt stykke bagepapir og afkøles helt i køleskab. ( lad formene blive på)

Hasselnøddekaramel

  1. Kom sukker, honning, fløde og smør i en gryde, og kog det under omrøring til en gylden karamel. Tag gryden af varmen og tilsæt de grofthakkede hasselnødder. Lad karamellen svale en anelse.
  2. Stryg hasselnøddekaramellen tyndt ud på de kolde kager, og bag dem igen i ovnen ved 180 grader i ca. 4- 5 minutter. Lad stadig formene være på. Afkøl tærterne helt, og befri dem fra formene.