Selvom de kolde vintermåneder har lagt sig tungt over os, så kan man altid spise is! Især den hjemmelavet slags. (©DR)

Ispinde med chokoladeovertræk og lækkert pynt

Det er faktisk ret nemt at lave sine egne pindeis, hvis bare du har en pindeis-form, du kan støbe din is i. Hvis ikke du ejer sådan en, kan du også bare købe almindelige vaniljeispinde fra supermarkedet, og så selv dryppe dem i chokolade og pynte dem. Men laver du ismassen fra bunden, opnår du et lidt mere luksuriøst resultat.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 3 pers.

Kok og program

Ingredienser

Is

  • 3 dl fløde
  • 3 pasteuriserede æg
  • 20 g sukker
  • 100 g kondenseret mælk
  • 1 vaniljestang
  • 3 passionsfrugter

Chokoladeovertræk

  • 250 g mørk chokolade
  • 100 g kakaosmør
    (smagsneutral kokosolie kan også bruges)

Topping

  • en smule frysetørrede hindbær
  • en smule hakkede nødder
  • en smule salt
  • en smule guldstøv

Materialer

  • 3 isforme
  • 3 ispinde

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen til en luftig æggesnaps, til sukkerkornene er opløst. Bland kondenseret mælk og passionsfrugtskødet heri.
  2. Pisk fløden let, og vend det hele sammen.
  3. Hæld massen på dine isforme, og sæt på frys.
  4. Når ispindene er helt frosne, kan du begynde at lave dit chokoladeovertræk. 
  5. Smelt chokoladen og kakaosmør over meget svag varme, i en skål over et vandbad. Rør i det jævnligt, og hæld det hele i et højt glas, hvor du nemt kan dyppe isene i.  
  6. Dyp isene forsigtigt, og hold dem nede i chokoladen i 5 sekunder. Lad dem dryppe helt af og drys med din topping, inden chokolade er stivnet.  
  7. Servér straks eller opbevar på frys!