Mette Blomsterbergs tzatziki er både hurtig og lækker. (©Scanpix)

Tzatziki

Tzatziki er en græsk klassiker, der er perfekt som tilbehør til kød, grillretter og salat. Mette Blomsterberg lavede i programmet Det Søde Liv denne nemme opskrift på tzatziki, som er hurtig at lave. Og med et stykke godt brød og en skål oliven til, er det næsten som at sidde i en solstråle på en græsk taverna på en sommerdag.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 4 dl yoghurt
    (10%)
  • 1 stk. agurk
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 knivspids peber
  • 2 stk. fed hvidløg

Fremgangsmåde

  1. Hæld yoghurten til afdrypning i et kaffefilter i 30 min.
  2. Riv agurken på den grove side af et rivejern og drys salt henover, for at trække væden ud af agurken. Vrid herefter den revne agurk mellem fingrene, så vandet filtreres fra.
  3. Skrab den drænede yoghurt ud af kaffefiltret og tilsæt agurken, en smule friskpresset hvidløg og friskkværnet peber.