Flot upside-downkage, som er bagt med æbler og mandler i ovnen. (©DR)

Upside-downkage med æble

Æblekage som mormor lavede den med lækre mandler og citron.

Tilberedningstid: 2 timer, 15 min. Antal portioner: 8 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

Dejen

  • 250 g smør
  • 250 g sukker
  • 200 g mel
  • 4 stk. æg
  • 50 g kartoffelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 stk. æbler
  • 25 g mandler

Fyld til toppen

  • 4 spsk. smør
  • 1,5 dl farin
  • 1 knivspids salt
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 stk. æbler
  • 1 håndfuld mandler

Fremgangsmåde

  1. Smør og sukker piskes godt. Der tilsættes 1 æggeblomme af gangen. Æggehviderne piskes stive for sig selv. Kartoffelmel/mel/bagepulver sigtes ned i dejen. Efterfølgende tilsættes de revne æbler. De piskede æggehvider røres blidt i dejen sammen med mandlerne. 
  2. Karamellen varmes på en pande. Lad det simre stille og roligt i ca. 4 -5 min, så det får en karamelagtig substans. 
  3. Put karamellen ned i en springform - 26 cm, beklædt med bagepapir i bunden. Husk at smøre siderne på springformen. Der ligges nu mandler rundt i kanten, hvorefter der pyntes med skiveskårne æbler til slut. 
  4. Kagen bages nederst i ovnen ved 180 grader ca. 50 min. Lad den afkøle ca. 15 min, hvorefter du vender den på hovedet og tager forsigtig springform-bunden af kagen.