En flot salat der både pynter på bordet og smager skønt. (©DR)

Urtesalat med mandler og asparges

En flot og delikat salat med masser af urter, grønne asparges og sprøde mandelflager. Server salaten som skønt tilbehør til al mad.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 1 spsk. grov sennep
  • 4-5 spsk. koldpresset jomfruolivenolie
  • 1-2 tsk. flydende honning
  • 3 spsk. æbleeddike
  • flagesalt og friskkværnet peber
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 stort bundt ærteskud
  • 1 stor håndfuld krydderurter som citronmelisse og bredbladet persille
  • 1 dl mangelflager
  • 10 tallerkensmækkere
  • 1 citron, usprøjtet

Fremgangsmåde

  1. Rør senneppen godt sammen med olie, honning, eddike, salt og peber til en ensartet dressing. Smag den til, så den passer til dine smagsløg - den skal være syrligsød.
  2. Knæk enderne af aspargesene og kassér dem. Skær aspargesene i mundrette stykker og fordel dem på et fad sammen med ærteskud og krydderurter. 
  3. Fordel dressingen over salaten, drys den med mandler og pynt med tallerkensmækkere og friskrevet citronskal.