Den ultimative morgenmad inden jagt er en lun sandwich med ost, bacon og pølse! (©DR)

Vagtel-paneret sandwich med bacon og ost

En god morgenmad er essentiel inden man skal på jagt. I Nak & Æd lavede Jørgen og Nikolaj denne lækre morgenmad på deres tur til Zambia. En sprød og lun sandwich paneret i vagtelæg med fyld af pølser, bacon og cheddarost. Få opskrifen her!

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 4 skiver toastbrød
  • lidt smør
  • 6 skiver bacon
  • 2 grove pølser
  • 2 skiver cheddarost
  • 12 vagtelæg

Fremgangsmåde

  1. Steg bacon på en pande, og fjern når skriverne er sprøde. 
  2. Flæk pølserne på langs, og steg disse i lidt af smørret. 
  3. Rist brødet på grillristen, så de bliver sprøde. Kom ost på to af brødskiverne, og fordel bacon og pølser over. Læg derpå de sidste skriver brød ovenpå og tryk let sammen. 
  4. Slå vagtelæggene ud i en skål og pisk dem sammen. Vend begge sandwich i æggemassen, og steg dem sprøde i smeltet smør på en pande, så de bliver sprøde på begge sider. Fjern fra varmen og spis.