En æske med småkager og fyldte småkager er en fin mandelgave i juletiden. (©DR)

Vanillekranse og fyldte chokolader i gaveæske

Denne fine æske med sprøde vanillekranse med gran og fyldte chokolader med saltkaramel lavede Rosa og hendes datter Trine som en fin mandelgave i Den store Jule og Nytårsbagedyst 2017. Prøv deres opskrifter lige her.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 1 pers.

Kok og program

Ingredienser

Vanillekranse med gran

  • 340 g hvedemel
  • 75 g mandler ristet med gran
  • 250 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 1 æg
  • 1 vaniljestang
  • 1 tsk. hjortetaksalt
  • 1 1/2 spsk. grannåle
  • 2-3 grankviste

Fyldte chokolader

  • 175 g rørsukker
  • 1 1/2 dl fløde
  • 1/2 tsk. saltflager
  • 250 mørk chokolade

Fremgangsmåde

Vanillekranse med gran

  1. Start med at riste mandlerne på en pande sammen med grankviste og læg låg på. 
  2. 1½ spsk. grannåle blendes fint med de ristede mandler. 
  3. Bland de tørre dele og ælt dem med resten af ingredienser til en dej
  4. Dejen sprøjtes ud på bageplade til fine kranse - énsartede og runde med hul i midten.
  5. Bages i den øverste del af ovnen ved 200 grader i ca. 7 – 8 min.  

Fyldte chokolader

  1. Smelt sukkeret for svag varme til det er let gyldent i farven. 
  2. Varm fløden og tilsæt den til det smeltede sukker.  Tilsæt saltet til sidst
  3. Chokoladen tempereres. 
  4. Fyld chokoladeformen og ryst det overskydende chokolade ud på et bagepapir, så du kun har en skal. Lad chokoladeskallerne sætte sig inden du kommer karamelmasse i – trekvart fuld.  
  5. Fyld formen op til kanten med chokolade og glat overfladen. Når de har sat sig igen, presses de ud af formen.
  6. Anret vanillekranse og fyldte chokolade i en fin æske og du har en flot mandelgave eller en oplagt værtindegave i juletiden.