En kop varm chokolade varmer hele kroppen op på en kold dag. (©DR)

Varm chokolade

Der er bare noget helt særligt ved at lave sin egen varme chokolade. Her får du opskriften på konditor Mette Blomsterbergs hjemmelavede chokolade, som er langt fyldigere end købekakako, og så varmer den helt ind i sjælen.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 l letmælk
  • 140 g mørk chokolade
    (kakaoindhold på ca. 56 pct.)
  • 3 dl piskefløde
  • 1 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde

  1. Mælken varmes op til ca. 85 grader i en gryde.
  2. Sluk for blusset og tilsæt den finthakkede chokolade, mens der piskes til det hele er smeltet.
  3. Server den varme chokolade med let pisket fløde og et lille drys kanel.