Varm kakao med masser af flødeskum er nemt at lave og smager fantastisk. Lav den til familien eller vennerne på en kold dag. Foto: DR (©DR)

Varm kakao med flødeskum

Intet varmer på en kold dag som en god kop varm kakao med flødeskum. Her får du en nem opskrift på, hvordan du selv kan lave en god kop varm kakao af det mørke usødede kakaopulver. Det tager kun 10 minutter at lave denne lækre kakao.

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 3 spsk. mørk, usødet kakaopulver
  • 3 spsk. sukker
  • 1 spsk. smør
    (Kan udelades)
  • 1/2 dl vand
  • 2 dl piskefløde
  • 8 dl mælk

Fremgangsmåde

  1. Pisk vand, sukker, kakao og smør sammen i en gryde. Varm det op, til det bliver en ensartet masse og lad det koge igennem i et halvt minuts tid.
  2. Tilsæt mælken og lad det koge op, mens du af og til rører i det. 
  3. Pisk fløden til skum og server den sammen med kakaoen.