Denne ret kan snyde de fleste. Men det er altså ikke kylling, men derimod en vegansk efterligning, der ligger på tallerkenen. (©DR)

Vegansk lørdags'kylling'

Hvis du elsker at have det sjovt og nørde i køkkenet, så kan du sætte dig selv og dine kødfri venner på en prøve med denne veganske ret, der ligner kyllingelår til forveksling. Server med fritter, og du har en ny lørdagsklassiker!

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Vegansk 'kylling'

  • 1 dåse jackfruit
  • 20 g blød tofu
  • 10 ml majsstivelse
  • 2 spsk. vand
  • 2 dl vegansk kyllingefond
  • 1 sukkerrør (ca. 20 cm langt)
  • 1 l sojamælk

Glace til kylling

  • 1/4 aubergine
  • 1/4 squash
  • 50 g champignon
  • 1 gulerod
  • 1 persillerod
  • 1 pastinak
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1/5 blomkål
  • 3 spsk. olie
  • 1 tsk. salt

Syltede agurker

  • 1 agurk
  • 2 dl eddike
  • 2 dl sukker
  • 4 dl vand
  • En smule syltekrydderier efter eget valg
    (fx peberkorn, laurbær, fennikelfrø, sennepskorn)

Dyppelse

  • 3 dl vegansk mayonnaise
  • 1 dl vegansk yoghurt
  • 1 bundt purløg
  • 1 spsk. citronskal
  • 4 cornichoner
  • 1 spsk. gurkemeje
  • 2 tsk. karry
  • 1 lille glas kapers
  • 1 stor gulerod
    (2 små)
  • 1 spsk. citronsaft efter smag
  • 1 tsk. salt
  • En knivspids peber
  • 1/2 l vand
    (til at blanchere gulerødder)

Fritter

  • 3 store bagekartofler
  • 1 tsk. salt
  • 1 l vand
  • 1 l olie
    (gerne rapsolie eller fritureolie)

Fremgangsmåde

  Vegansk kylling 

  1. Tag en jackfruit og fjern kerner og rod.
  2. Jackfruit koges op og reduceres i kyllingefond og vand.
  3. Tilsæt nu tofu og stivelse og smag til salt peber, vand og evt. lidt aromat.
  4. Derefter nedkøles kødet.
  5. Tilpas sukkerrør i rigtige forme så de ligner kyllingeknogler.
  6. Form kødet rundt om sukkerrørsbenet og rul dem ind i film.
  7. Nedkøl endnu en gang.

Skind

  1. Kog soyamælken op ved lav varme til mælken danner en tykt skind.
  2. Løft derefter skindet af med en smurt palet og rul det om kyllingelåret.
  3. Nu er kyllingelåret klar til ovnen, hvor det skal have 15 min ved 200 grader.

Glace til kylling

  1. Snit følgende grøntsager helt fint og tyndt: aubergine, løg, hvidløg, blomkål, rodfrugter, champion og squash og vend i olie og salt.
  2. Bag efterfølgende de snittede grøntsager på en bageplade i 40 min. ved 160 grader.
  3. Fyld bagepladen med vand til alle grøntsagerne er let dækkede og bag yderligere 30 min.
  4. Si i gryde og reducér og jævn, hvis det er nødvendigt.
  5. Du har nu en glace, som du skal pensle kyllingelåret med inden servering.

Syltede agurker

  1. Skær en agurk i tynde skiver.
  2. Kog en syltelage med to dele vand, en del sukker og en del eddike.
  3. Tilsæt syltekrydderier (peber, laurbær, fennikelfrø, sennepskorn).
  4. Køl lagen og læg herefter agurkerne i lagen.

Vegansk dyppelse

  1. Hak purløg fint.
  2. Skær cornichoner og gulerødder i små tern.
  3. Blancher gulerødder.
  4. Hak kapers fint.
  5. Bland mayo, yoghurt, citronskal, presset citron, gurkemeje, karry, salt, peber, gulerødder, cornichoner og purløg sammen.

Fritter

  1. Skær kartofler i fingertykke strimler.
  2. Blancher dem i salt og køl dem derefter ned.
  3. Fritér så ved 140 grader i ca. 4-5 min.
  4. Fritér efterfølgende ved 180 grader, til de er færdige.