(Foto: Jacob Snedevig ©DR)

Vegetarburger

Efterspørgslen på vegetariske burgere er stadig stigende. Ingredienslisten til denne version er lidt omfattende - men den er besværet værd!

Tilberedningstid: Antal portioner: 0 pers.

Ingredienser

  • 100 g valnødder
  • 225 g brune champignoner
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. soyasovs
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. revet rødbede
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. røget paprika
  • 1 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 170 g sorte bønner
    (fra dåse)
  • 230 g kogte, brune ris
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 tsk. engelsk sovs
  • 65 g hvedegluten
  • BBQ sauce til pensling

Fremgangsmåde

  1. Blend valnødder til de er som krummer. Kom svampe i blenderen og blend til de er finthakkede.
  2. Steg nødde-svampeblandingen i 1 spsk olivenolie til al væde fra svampene er fordampet. Tilsæt soyasovs steg til den næsten er fordampet. Kom indholdet over i en røreskål.
  3. Kom en spsk olivenolie i panden og steg løg og hvidløg til de begynder at blive gennemsigtige. Tilsæt spidskommen, og røget paprika og lad det stege med et øjeblik. Tilsæt koncentreret tomatpure og steg det med i et minuts tid. Lad det køle af.
  4. I blenderen kommes de afdryppede sorte bønner og løgblandingen. Pulsblend til findelt, men ikke til en pasta. Kom blandingen i røreskålen med nødder og svampe.
  5. Tilsæt revede rødbeder, brune ris, mayo, og engelsk sovs og bland godt.
  6. Kom hvedegluten i blandingen og ælt godt til en ensartet masse.
  7. Form massen til 4 burgere, som steges i lidt olivenolie i 5 min på hver side. Pensl med lidt bbq sauce undervejs.
  8. Lægges i burgerbolle og garneres efter ønske.