Vegetarisk pastaret - klassisk kødsauce uden kød
Jesper Vollmer lavede i programmet 'Spis og Spar' denne opskrift på kødsauce uden kød. Kødet er erstattet af linser, og tanken er, at man ellers laver sin kødsauce, som man plejer. Hver familie - sin opskrift på kødsauce, og derfor er dette ikke en decideret opskrift, men der er derimod plads til, at I laver jeres egen variant.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
-
250 g
røde, grønne eller brune linser
(Erstatter 500 g hakket oksekød)
- 1 stk. løg
- 1 stk. gulerod
- 4 fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 dåse flåede tomater
- 2 tsk. salt
- 1 knivspids peber
-
1 tsk.
oregano
(Eller basilikum eller anden krydderurt)
-
2 dl
vand
(eller bouillon)
Fremgangsmåde
- Hak løg, gulerod, hvidløg og evt. andre grøntsager, som I har liggende, fint.
- Varm olivenolien op i en gryde og steg de hakkede grøntsager let, uden de tager farve. Tilsæt linserne og rør godt.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og lad minimum retten koge i 45 minuttter, som er den kogetid linserne kræver for at blive møre.
- Linserne suger deres egen vægt i væde. Justér undervejs med væde, da de suger hele tiden. Smag til med salt og peber og krydderier.
TIP: Server pastasaucen med friskkogt pasta og parmesanost.