En varm og krydret kage med smag af italien. (©DR)

Vulkankage med figner

Denne kage bagte Peter i Den store bagedyst 2018, hvor han lod sig inspirere af vulkanen Etna på Sicillien. Kagen er krydret med æble og figner og forkælet med en solbærsirup i midten. Lavapynt laves af karamelliseret chokolade og mandler samt et sukkerslør som ild.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Krydderkage

  • 3 æg
  • 250 g rørsukker
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • 100 g marcipan
  • 200 g smør
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 2 tsk. kanel
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • ½ dl sødmælk
  • desuden 2 æbler

Figner

  • 8 friske figner
  • 20 g smør
  • 100 g rørsukker
  • ½ citron, saft heraf

Solbærsirup

  • 150 g solbær
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • ½ citron, saft heraf
  • lidt guldstøv

Lava

  • 0,25 dl vand
  • 1½ dl sukker
  • 1 spsk. glukosesirup
  • 100 g chokolade 85%

Sukkerslør

  • 1½ dl sukker
  • 1 spsk. glukosesirup
  • 0,25 dl vand

Brændte mandler

  • 100 g smuttede mandler
  • ½ dl sukker

Fremgangsmåde

Krydderkage

  1. Æg, sukker og vanilje pulver piskes sammen. Marcipan og den bløde smør piskes i.
  2. Mel, krydderier, salt og bagepulver blandes sammen og røres i æg- og sukkermassen sammen med sødmælken.
  3. Dejen kommes i en sprøjte pose. med ca. 10 mm. hul.

Figner

  1. Toppen klippes af de otte figner, som brunes på pande i smør i et par minutter. 
  2. Derefter overdrysses de med sukker og citronsaft. Når saften begynder at blive til sirup, tages fignerne op. 
  3. Noget af figenkødet må gerne tages ud, så siruppen kan trænge godt ind i fignen. Figenkødet bliver blot i siruppen.

Kagen

  1. I bunden af en godt smurt springform lægges et lag af tynde æblebåde. Der hældes et lag af figensirup over. 
  2. Nu sprøjtes der kagedej ud over i ringe, således at æblestykkerne bliver på plads. Når der er sprøjtet en lag, laves en ny ring af æblebåde. Resten af sirupen hældes over. Derefter sprøjtes der igen en ring af dej rundt over æblebådene. 
  3. Placer de otte figner ned i ringen. Den resterende dej sprøjtes ud omkring fignerne.
  4. Kagen bages i ovnen i 45 minutter ved 170 grader. Imens laves pynt og solbærsirup.

Solbærsirup

  1. 100 g solbær, citronsaft, vand og sukker varmes i en gryde til væsken begynder at blive til sirup.
  2. De sidste 50 gram solbær tilsættes og sirupen tages fra varmen. Der tilsættes gulvstøv.

Lava

  1. Vand, sukker og glukosesirup varmes op til ca. 125 grader eller lige indtil det begynder at tage farve.
  2. Den varme sukkermasse hældes over en skål med det hakkede chokolade. Der røres rundt med en elpisker. Når chokoladen er smeltet og der dannes klumper, vendes det hele ud på et stykke bagepapir.

Sukkerslør

  1. Vand, sukker og glukosesirup varmes i en gryde. Når sukkeret begynder at brune hældes sukkeret over i nogle små silikoneforme.
  2. Nu arbejdes der med sukkeret: Det må gerne køle ned, men der er ikke mange sekunder hvor det virker bedst, så vær opmærksom.
  3. Der hældes nu en meget tynd stråle henover en kagerulle, i et zig zag mønster frem og tilbage. Lige inden det bliver for stift, kan man tage det af kagerullen og lave en kugle af det.
  4. Sukkersløret skal illustrere den brændende gule lava som vulkanen sprøjter ud. Så lav bare rigeligt
  5. Kagen tages nu ud på et fad. Den vendes op hovedet og springformen tages væk

Brændte mandler

  1. Mandlerne ristes på en pande, sukker smeltes ind i mandlerne. Når det er gyldent hældes det rundt oven på kagen.¨

Samling af kagen

  1. Solbærsirup hældes i hullet i midten.
  2. Lava lægges rundt om kagen.
  3. Sukkersløret læggen ud over solbærsiruppen i midten.
  4. Der pyntes med sukkerstænger og småstykker fra sukkersløret som er lavet extra.
  5. Server.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2018 - Afsnit 2